Engtoft Rideskole og ØSR

Her på stedet er vi tilknyttet en aktiv rideklub under Dansk Rideforbund, nemlig Østsjællands Rideklub (ØSR)

Undervisning

Der er undervisning mandag til torsdag. Der undervises i dressur og spring. Undervisningen er så vidt mulig niveau-inddelt efter kunnen. Undervisningen foregår i det lille ridehus 20x40, eller udendørs på 20x60 bane med højt hegn,springundervisningen om torsdagen i det store ridehus 20x60 eller på den udendørs græsspringbane. Når vejret tillader det bruges udendørs bane.


Udstyr

ALLE bærer hjelm når man rider og i stalden hvis man er under 13. år. Når du starter til ridning behøver, du ikke gå ud og købe ridehjelm og støvler lige med det samme. Der ligger ridehjelme i alle størrelser i sadelrummet, som du gerne må låne i starten. Køber du ridehjelm skal den være godkendt.


Gummistøvler med lille hæl kan gøre det ud for ridestøvler.

Strigler til rideskolens heste og ponyer ligger også i sadelrummet. Alt udstyr, som du låner af rideskolen skal selvfølgelig behandles pænt og lægges på plads efter brug.

Efter ridetimen:

Når ridetimen er færdig, skal du måske sadle hesten af igen. Her gælder det samme som når du sadler op. Giv dig god tid til at få ordnet hesten, så føler hesten også at du værdsætter den.

  • Skyl biddet
  • Hæng sadel og hovedtøj rigtigt på plads
  • Strigl hesten og rens hovene
  • Hvis det er vinter og hesten går med dækken , så husk at give den dækkenet på inden den bliver sat ud i løsdriften .
  • Læg striglerne på plads i sadelrummet
  • Fej efter dig


Gør du disse ting, bliver heste og ponyer glade og tilfredse og stalden pæn og ordentlig!

Når du samtidig passer på sadel og hovedtøj holder det sig pænt og i bedre stand til gavn for både hest og rytter.

Staldregler

Først og fremmest skal du huske på, at al omgang med heste skal foregå stille og roligt. Derfor er råben og løb i stalden ikke tilladt. Alle under 13 år, skal have godkendt ridehjelm på i stalden,og på folden

Opsadlning:

Din underviser har ikke altid mulighed for at hjælpe med at sadle op eller af, da han/hun ikke kan gå fra sit hold. Det er måske heller ikke altid, at du skal sadle op hvis ponyen/hesten går på det forrige hold.

Alligevel skal du møde mindst 20 min før ridetimen starter så du evt. kan nå at strigle og sadle op. Dette er vigtigt, af hensyn til hestens velbefindende og således at den ikke får sår af at få en sadel på en ryg, som ikke er striglet ordentligt.

Endvidere lærer du en hel del om hesten ved at give dig god tid til at nusse og pleje den - både før og efter ridetimen. Hvis du er for lille til at sadle op/af må dine forældre hjælpe dig. Hvis de ikke kan, eller ligefrem er bange for heste, vil der, hvis I spørger, som regel altid være hjælp at få hos andre i stalden.

HUSK PÅ:

At gå til ridning er IKKE som at gå til fodbold, håndbold eller lignende, hvor man bare kaster bolden på plads efter brug, og så skynder sig hjem til aftensmaden! Hesten er et levende dyr, som kræver pleje både før og efter du har brugt den til ridning – så dette er også en del af, at gå til ridning!

Part :

Vil du gerne være heste ejer uden at skulle invistere i en hest/pony. Kan du måske få part på din ynglings hest/pony.

Dette betyder du har hest/pony en dag om ugen (i weekenden enten formiddag eller eftermiddag) Her kan du strigle og nusse om hesten som hvis det var din egen.

Du har også mulighed for at riden på den undenunderviser. Som en rigtig heste ejer følger der dog også forpligtelser med, dette betynder du har en strø vagt i løsdriftsstalden om ugen (der er gerne 2-3 om at dele dagen, så aftalt med de andre hvordan I ønsker at fordele opgaven.

​ØSR

Der er et godt og aktivt samarbejde mellem Engtoft og ØSR, og derfor opfordres alle med deres gang her på stedet til at blive medlem af ØSR og dermed støtte det gode og spændende samvær.

Tanken bag ØSR er at arrangere og afholde forskellige arrangementer hvor alle kan være med, lige fra begyndere til de mere øvede.

Hvad kan man så få ud af at være medlem af ØSR?

  • ØSR afholder stævner i både dressur og spring, hvor der er mulighed for at alle lige fra rideskoleelever til de dygtigste ryttere med egen hest, kan dyste med andre på samme niveau om placeringer, ranglistepoint og klubmesterskab.
  • Rideskoleelever, halvpartsryttere og privatryttere kan som medlem af ØSR få undervisning i de nye Ryttermærker. Ryttermærker er teoretisk og praktisk undervisning i hestens røgt og pleje, omgang med heste, sikkerhed i omgang med heste, fodring og pasning og om hvordan man rider stævner.
  • ØSR har også 2 Pony Games hold som træner og leger hver onsdag kl. 19:00, og ikke mindst dyster i konkurrence med andre hold i Distriktet. Pony Games holdet har 3 gange været i Jylland til landsfinaler og dyste mod de bedste hold i Danmark – prøv at kigge forbi og se dem træne.
  • ØSR afholder også en årlig jagt i Bøgeskoven ved St. Heddinge – det er til dig som syntes at en tur i denne grønne skov sammen med ligesindede er den helt rigtige måde at være sammen på.
  • ØSR holder byttedage, og kurser i dressur, spring og horseman ship, sociale arrangementer for juniorerne og meget mere.
  • ØSR har også et særdeles aktivt juniorudvalg der er med til at bestemme hvilke arrangementer der skal være i klubben, de er alle sammen nogen som har deres gang her i stalden og er altid parat til at hjælpe eller svare på spørgsmål – hvis du kigger på opslagstavlen i det lille ridehus, i løsdriftsstalden og i boksstalden kan du se billeder af hvem de er.

Hvordan bliver man så medlem?

Skriv oplysninger i en mail og send dem til Lisalisa@the-jordans.dk.

Og så skal du indbetale dit kontingent til Nordea på Reg nr. 2340 kontonr.6060018081

Obs.

Husk at skrive dit navn, samt kontigent 20.. på indbetalingen.Print en kopi af din netbetaling, eller gem din kvitteringfra indbetalingskortet i banken - det er dit medlemsbevis.


Hvis du har nogle spørgsmål:

Om ØstSjælands Rideklub:
Så kontakt formand Lisa Jordan på telefon nr. 51 62 24 26, på e-mail lisa@the-jordans.dk eller fang Lisa i stalden
Om Rideskolen eller Hestepensionen, udleje af heste/ponyer mm.:

Så kontakt Charlotte Mundberg Hansen på telefon nr. 20 23 79 18 eller fang Charlotte i stalden.

Vi er glade for at byde dig velkommen her på Engtoft og som nyt medlem af rideklubben ØSR.

På vegne af bestyrelsens for ØstSjællands Rideklub og på vegne af Engtofts Hestepension og Rideskole.


Lisa Jordan -
Formand

Charlotte Mundberg Hansen - Indehaver og daglig lede

Hvad koster det i 2012?

Junior medlemmer under 18 år: 250 kr. om året.

Senior medlemmer over 18 år: 375 kr. om året

Passive medlemmer: 175 kr. om året

(kan ikke deltage i kurser, hesteaktiviteter/stævner):

Indmeldelse i Østsjællands Rideklub

ØstSjælands Rideklub
v/Lisa Jordan


Hærvejen 12 Højerup
4660 St.Heddinger
Mail til lisa@the-jordans.dk

Gratis prøvetime 

første gang du er her​

For mere info ring til: Charlotte Mundberg Hansen på 20 23 79 18

Adresse

Himlingøjebygade 11

4652 Hårlev

Engtoft Hestepension & Rideskole
Himlingoejebygade 11
4652 Hårlev
Tlf.: 20237918
CVR: 10621135

info@engtoft.dk

​Kontakt 

Telefon: 20237918

Email: info@engtoft.dk

​Du finder os 10 km syd for Køge i mellem Vallø og Hårlev tæt på Vallø storskov.